Du kan ikke hjælpe alle i klinikken – og det skal du heller ikke

Har du nogensinde haft lyst til at sige nej til at tage imod en klient? Og har du måske endda haft lidt dårlig samvittighed over det? Så er du ikke alene.

Du er jo sandsynligvis uddannet til at hjælpe alle klienter – uanset, hvilke problemer de kommer til dig med. Men sådan behøver det faktisk ikke at være.

Dit liv som klinikejer bliver bare på så meget lettere, hvis du tør indsnævre dit fokus til et tydeligt speciale og en veldefineret målgruppe.

I denne artikel lærer du:

• At du hurtigere bliver faglig ekspert, når du fokuserer på et afgrænset fagområde.
  
  
• At dine klienter lettere forstår, hvad du kan hjælpe dem med, hvis du tør specialisere dig.
  
  
• At du med et tydeligt speciale bliver mere synlig og dermed får flere henvisninger.
  
  
• At din hverdag i klinikken bliver lettere, når du ikke skal hjælpe alle.
   
  

Jeg ved, at du er uddannet inden for én eller flere terapi- eller behandlingsformer – eller også er du på vej til at blive det. Og du har sandsynligvis lært at behandle rigtig mange – hvis ikke de fleste – lidelser eller problematikker.

I teorien er du mere eller mindre klædt på til at behandle alt og alle klienter – stort set uanset, hvilke symptomer, de kommer med, ikke?

Og nu siger jeg så til dig, at det synes jeg ikke, du skal gøre.

Tværtimod vil jeg anbefale dig at fokusere på en eller flere meget specifikke problematikker og en afgrænset målgruppe.

Hvis du har set eller hørt mig undervise, ved du, at det er en af mine kæpheste. Der er rigtig mange gode argumenter for at finde dig et speciale og en målgruppe.

I denne artikel vil jeg beskrive fire væsentlige grunde til, at du skal specialisere dig. Den første handler om din faglighed.

1. Du bliver hurtigere fagligt dygtig til dit område

”Hvad nu, hvis der kommer en person ind i klinikken, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved?”

Det er én af de bekymringer, jeg ofte hører fra især studerende og nyuddannede kolleger i branchen.

Der er flere redskaber, du kan bruge til at håndtere den situation. Blandt andet kan du have en metode eller procedure, som du altid følger – stort set uanset, hvilken problematik dine klienter kommer med.

Det giver tryghed for både dig og klienten, når du altid følger det samme system. Og, hvis du altid starter med at stille mere eller mindre de samme spørgsmål og lave de samme undersøgelser.

Men derfor kan der jo stadig dukke en klient op i klinikken med en lidelse, du aldrig har hørt om. Eller et symptom, du ikke kan forklare …

Det vil ske – før eller siden. Og det er en ærlig sag. Selv de mest erfarne af os kan ikke vide det hele.

Det er her dit speciale kommer ind i billedet.

Et speciale giver faglig selvtillid og selvsikkerhed  

Lad os nu forestille os, at du har besluttet dig for kun at arbejde med fx migræne. Det er naturligvis meget lettere og hurtigere for dig at sætte dig grundigt ind i et begrænset emne som det. Fremfor at skulle have et overblik over samtlige lidelser i sygdomslærebogen. Hvis du udelukkende arbejder med klienter med migræne, bliver du selvsagt også meget hurtigt rigtig skarp og dygtig til det.

Når du først har læst alle bøgerne og været på alle kurserne, er det ret sandsynligt, at uanset hvilken form for migræne, en klient måtte komme med i din klinik, så har du allerede på forhånd en idé om, hvordan du vil gribe det an.

Det giver faglig selvtillid og selvsikkerhed. Og det er også godt for dine klienter.

Jo dygtigere, du er, jo bedre kan du hjælpe. Det giver raske og tilfredse klienter – og et godt ry.

Og det er den anden gode grund til, at du skal specialisere dig.

2. Du står tydeligere og mere synligt blandt dine kolleger  

Lad os bare se det i øjnene. Der er uddannet rigtig mange behandlere og terapeuter i Danmark. Og jeg bliver ofte spurgt, om der overhovedet er plads til flere klinikker, hvis man vil leve af det. 

Mit svar er et rungende ja. Og det siger jeg ikke kun fordi, jeg siden 2006 har uddannet behandlere på Heilpraktikerskolen og Nordic College of Natural Medicine.

Fakta er, at der aldrig har været flere syge mennesker i vores del af verden. Samtidigt lever vi længere. Og flere og flere mister tålmodigheden med det etablerede behandlingssystem – og begynder at lede efter alternativer.

Med alle de behandlere, der findes, skulle man derfor tro, at det var let for almindelige mennesker at få hjælp. Men det er det ikke nødvendigvis. Langt de fleste behandlere ”reklamerer” nemlig med den uddannelse, de har, og de behandlingsformer, de tilbyder: 

Kropsterapi. Zoneterapi. Akupunktur. Kostvejledning. Behandling med homøopati osv.

Men det hjælper bare ikke det menneske, som måske først lige er begyndt at lede efter alternativer til det etablerede sundhedsvæsen. For de fleste almindelige mennesker er jo ikke klar over, at de kan få hjælp til deres problem med lige præcis din terapiform.

Dine klienter søger efter hjælp til deres problem – ikke en bestemt behandlingsform   

Jeg bliver jævnlig kontaktet af syge mennesker, som beder mig om at anbefale en kollega, der kan hjælpe. Eksempelvis med migræne.

De fleste har ingen anelse om, hvilken form for behandling, der virker mod migræne. Langt de fleste er også fuldstændigt ligeglade. Så længe du kan hjælpe dem til at få det bedre.

Jeg gør mig altid umage for at sende folk til den kollega, der har mest erfaring inden for den problematik, folk søger hjælp til. Desværre kan jeg endnu ikke få øje på så mange specialister inden for vores branche – selv om jeg naturligvis har et hav af dygtige behandlere i mit netværk.

Hvis du derfor præsenterer dig selv som migræne-eksperten, har du gjort det meget lettere for mig og andre at henvise til dig. Du bliver også meget lettere at finde for dem, der selv leder efter hjælp til migræne.

Og det gør de jo på nettet. Hvis de søger på migræne, finder de sider, der handler om migræne.

Det er derfor, din hjemmeside først og fremmest skal handle om de lidelser, du hjælper med. Og i langt mindre grad, om de terapiformer du tilbyder.

Hvem vil du selv helst hjælpes af?

Spørg også dig selv, hvem du helst vil have hjælp af til dine helbredsudfordringer: En dygtig terapeut, der kan behandle enhver form for lidelse? Eller eksperten, der i de sidste 10 år har fordybet sig i det ene område, du har problemer med? 

Jeg tror, du forstår, hvad jeg mener …

Som du måske kan se, er det også meget lettere for dig at forklare, hvad du laver, når du er specialist. Og det er den tredje gode grund til, at du skal (efter)uddanne og iscenesætte dig selv som en ekspert med en veldefineret målgruppe.

3. Det bliver lettere at forstå, hvad man som klient får hos dig  

Som sagt bliver det bare lettere for dine klienter at forstå, hvad du kan hjælpe dem med i det øjeblik, du har valgt dit speciale. Når du er klar og tydelig omkring det, behøver du ikke længere at bruge så mange kræfter på at forklare, hvordan din teknik og behandlingsform virker.

Du kan i stedet nøjes med at sige: ”Jeg behandler migræne”.

Tal til din målgruppe, så de føler sig mødt

Selvom du har valgt et speciale, kan du endda afgrænse dig endnu tydeligere Din målgruppe er nemlig ikke nødvendigvis alle mennesker med migræne. 

Du vil blive endnu tydeligere, hvis du henvender dig til en bestemt gruppe af mennesker, fx børn, mænd, kvinder, teenagere, ældre. Eller endnu mere specifikt: Kvinder i overgangsalderen, mandlige elitesportsudøvere, babyer, kvindelige topchefer sidst i 30’erne, eller hvad ved jeg.

Og hvorfor så det?

Fordi, vi alle sammen leder efter nogen, der forstår os. Og en stor stærk mand, der aldrig før har prøvet alternativ behandling, føler sig sandsynligvis ikke mødt af en pink hjemmeside med billeder af blomster.

Når du ved, hvem dine klienter er, kan du begynde at tilpasse dit PR-materiale, din hjemmeside, din klinik osv. Din målgruppe forstår og ser dig bedre, hvis du taler til dem med det rigtige sprog, de rigtige billeder, farver, indretning osv.

Jo mere præcis, du kan være, jo mere vil din målgruppe føle sig hørt og mødt i deres problemer. Du vil være godt på vej mod at etablere den tillid, det kræver at vælge dig som behandler. Og det vil være mere naturligt og trygt at vælge dig fremfor en anden behandler, som ikke har det samme fokus.

Men et speciale og en målgruppe gør også livet lettere for dig selv:

4. Din hverdag i klinikken bliver enklere  

I den første tid, efter du har åbnet din klinik, er det en god idé at afsætte lidt ekstra tid til at læse op på lektien. Det er nu, du for alvor skal omsætte teori til praksis. Og du har sikkert brug for jævnligt at få genopfrisket en del detaljer fra din uddannelse – ikke mindst inden for sygdomslæren.

Du kan nedbringe både bekymringer og arbejdsbyrde ved på forhånd at spørge folk om, hvad deres problemer er, og hvilke lidelser de gerne vil have hjælp til, når de kommer i klinikken. Mange kolleger har god erfaring med at sende et spørgeskema til deres klienter, når de booker tid første gang. På den måde har du god tid til på forhånd at sætte dig ind i problematikkerne, så du kan være til stede, når vedkommende fortæller sin historie i klinikken.

På samme måde kan du have brug for at tjekke op på nogle detaljer, når konsultationen er overstået. Så du kan forberede næste konsultation og evt. være klar med svar på spørgsmål fra sidst.

Hvis du behandler enhver form for lidelse i din klinik, kan der gå rigtig mange år, inden du er så erfaren, at du både har arbejdet med alle væsentlige problemstillinger og ikke mindst kan huske alle detaljer omkring dem. Ikke mindst fordi, du også må forvente løbende at skulle sætte dig ind i alle de nye undersøgelser, metoder osv., der kommer frem inden for dit felt.

Har du derimod specialiseret dig i ét særligt område, får du ret hurtigt den nødvendige erfaring. Der bliver mindre og mindre, du skal læse op på. Og i løbet af ret kort tid kan du faktisk nøjes med alene at skulle opdatere dig inden for dit felt.

Det betyder, at du kan holde fri, når arbejdsdagen er gået. Og det giver balance mellem arbejde og privatliv.

Du kan stadig hjælpe andre

Jeg siger ikke, at du nødvendigvis skal afvise alle dem, der kommer med problematikker, du ikke har specialiseret dig i. Det bestemmer du jo selv. Men det virker nu meget troværdigt og tillidsvækkende, hvis du i stedet henviser til kolleger, der har mere erfaring inden for andre områder. 

Hvis du alligevel tager en klient ind med et problem, der ikke er dit speciale, kan du med ro i maven sige det, som det er, og at du ikke nødvendigvis er helt opdateret på dette område. Det er ærlig snak, som folk kan forholde sig til.

Kan du mærke, hvilken lettelse det er? Du skal ikke længere være et stort omvandrende helbredsleksikon, der har svar på ethvert spørgsmål om enhver sygdom eller lidelse.

Det siger sig selv, at din hverdag i klinikken på den måde bliver meget enklere. Du har overskud til at fokusere din energi på dine klienter. Du kan holde fri, når du holder fri.

Hvad er dit ekspertområde?  

At specialisere dig handler ikke om at lukke døren for mennesker, der har brug for din hjælp. Det handler om at åbne døren endnu mere for de klienter, du er bedst klædt på til at hjælpe. Samtidig med, at du skaber en hverdag, hvor du kan holde til at være behandler mange år fremover. 

Prøv at overveje: 

• Hvilke klienter elsker du især at arbejde med?
  
  
• Er der et (eller flere) områder, hvor du virkelig kan gøre en forskel? 

Det kan være dit første skridt mod at finde dit speciale og målgruppe – og skabe en enklere og mere fokuseret hverdag i klinikken.

Jesper Hollensberg er forfatter til bogen KlinikStart. Han holder foredrag og underviser behandlere og terapeuter (og dig, der er på vej til at blive det) i opstart, drift og udvikling af din klinik.